Hurtig levering | 
Hurtig og god kundeservice | 
Gratis fragt, ved køb over 499kr
I vores tidligere artikler har vi set på, hvad champagne er, og hvorfor kun mousserende vin fra Champagne-regionen i Frankrig må bære navnet champagne. Men hvordan bliver de stille druer egentlig forvandlet til den elegante vin med de fine, vedvarende bobler?
Svaret ligger i en produktionsmetode, som gennem århundreder er blevet forfinet og i dag anses som en af verdens mest avancerede vinfremstillingsprocesser.
Alt begynder i vinmarken
Champagnens kvalitet starter længe før den første boble opstår.
Druerne høstes typisk mellem august og september, når de har den rette balance mellem sukker og syre. I Champagne foregår høsten fortsat næsten udelukkende i hånden for at beskytte de sarte druer mod skader.
De tre vigtigste druesorter er:
- Chardonnay
- Pinot Noir
- Pinot Meunier
Hver drue bidrager med sine egne karakteristika og er med til at skabe husets unikke stil.
Første gæring – en stille vin
Efter presningen gæres mosten ligesom ved almindelig hvidvin.
Resultatet er en tør vin helt uden bobler. På dette tidspunkt minder vinen faktisk ikke meget om den champagne, vi senere hælder i glasset.
Assemblage – kunsten at skabe den rette stil
Nu begynder det håndværk, som adskiller de bedste champagnehuse.
Kældermesteren smager på vine fra forskellige marker, druesorter og ofte flere årgange for at sammensætte den ønskede stil. Denne proces kaldes assemblage.
For non-vintage champagne er det netop assemblagen, der sikrer, at smagen er genkendelig år efter år.
Anden gæring på flasken
Nu tilsættes en lille mængde sukker og gær, hvorefter vinen tappes på flaske og lukkes.
Her sker den magiske forvandling.
Gæren omdanner sukkeret til alkohol og kuldioxid. Da kuldioxiden ikke kan slippe ud af flasken, opløses den i vinen og bliver til de fine bobler, champagne er kendt for.
Denne proces kaldes Méthode Traditionnelle og er selve hjertet i champagneproduktionen.
Modning på gæren
Når andengæringen er afsluttet, får flaskerne lov til at hvile.
Champagne lagres på de døde gærceller – også kaldet bærmen – i mindst 15 måneder for non-vintage champagne og minimum tre år for vintage champagne.
Mange prestigechampagner lagres betydeligt længere.
Det er under denne modning, at champagne udvikler sine karakteristiske aromaer af brioche, ristede nødder, smør og nybagt brød.
Remuage og dégorgement
Efter lagringen drejes flaskerne gradvist, så gæren samles i flaskehalsen. Denne proces kaldes remuage.
Flaskehalsen nedfryses herefter, og kapslen fjernes. Trykket i flasken skyder den frosne gærprop ud.
Dette trin kaldes dégorgement.
Dosage – den sidste finish
Inden flasken lukkes endeligt, tilsættes en lille mængde vin og eventuelt sukker. Denne blanding kaldes dosage.
Det er dosagen, som afgør, om champagnen bliver Brut Nature, Extra Brut, Brut eller en sødere stil.
Selv små forskelle i dosage kan ændre vinens samlede smagsoplevelse.
Et håndværk skabt gennem generationer
Selvom moderne teknologi hjælper vinproducenterne, er champagne stadig et produkt, hvor erfaring, præcision og tålmodighed spiller en afgørende rolle.
Fra de første druer høstes, til den færdige flaske er klar til at blive åbnet, går der ofte flere år. Det er netop denne kompromisløse proces, der gør champagne til noget helt særligt.
Næste artikel i serien
Nu hvor du ved, hvordan champagne bliver til, er det tid til at lære de tre druesorter bedre at kende.
I næste artikel ser vi nærmere på Chardonnay, Pinot Noir og Pinot Meunier – og hvordan hver enkelt drue bidrager til champagnens smag, aroma og karakter.